Hos Ruths Hotel søger vi morgenfriske tjenere
Er du en morgenfrisk type, og har du mod på at lære alle æggeretter fra A-Å? Så er det måske dig vi mangler til vores dedikerede tjenerteam. Vi søger netop nu morgentjenere til weekend-vagter, der har mod på at stå klar med smil og et hjertevarmt ’Godmorgen’, når hotelgæsterne ankommer til vores udsøgte morgenbuffet.
På Ruths Hotel vil du blive en del af vores topmotiverede tjenerteam, hvor I sammen skal skabe de bedste betingelser for at vores gæster får en femstjernet oplevelse. I jobbet indgår servering og rådgivning om vores morgenretter, og derudover også mere praktiske opgaver som rengøring og opdækning efter endt service. I stillingen er forventet arbejdstid i weekender fra kl. 8:00-15.00.
Vores forventninger til dig
Vi forventer en medarbejder, der vil sætte sig ind i Ruths Hotels værdier og er villig til at tage værtskabet på sig. Vi forventer at du er professionel, men også at du har et glimt i øjet og har en naturlig evne til at forstå vores gæsters behov. Det er en fordel have relevant erfaring eller eksempelvis interesse for gastronomi og service.
Dine forventninger til os
Du kan forvente et attraktivt og alsidigt job på en dynamiske arbejdsplads, der er lidt udover det sædvanlige. Du vil undervejs møde mange spændende og glade gæster.
Ruths Hotel er en velrenommeret forretning, hvor du vil opleve, at du bliver taget med på råd, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er et godt sammentømret team, der både består af helårs- og sæsonansatte. Om sommeren er vi omkring 100 ansatte – om vinteren er vi omkring 45. Vi vægter højt, at vi arbejder og har det godt sammen, og at alle hjælper hinanden uanset fagområde og erfaring.
Vi tilbyder gode løn- og arbejdsvilkår og fleksibilitet ift. arbejdstider. For yderligere spørgsmål kontakt da Restaurantchef Johan Brodersen på job@ eller send en ansøgning, ligeledes til ruths-hotel.dkjob@ ruths-hotel.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
>> Se mere om, hvad der gør Ruths Hotel til en arbejdsplads i absolut særklasse.