Frisk luft og fornyet energi

Hos Ruths Hotel har vi en absolut seriøs og helhedsorienteret tilgang til jeres ophold. Dette gælder både når I arbejder og holder fri.

Vi ved, at et vellykket afbræk bestemt ikke skal undervurderes. I den forbindelse byder vi ind med ekspertise og erfaring i forhold til at
tilrettelægge jeres ophold. Gastronomiske indslag kan opkvikke og udfordre jeres sanser. Det samme gælder for oplevelser
i Gl. Skagens idylliske omgivelser eller i den storslåede natur langs klitter, strand og hav.


 

 

 

 

 

 

 



Vi byder med glæde ind med forslag samt tilrettelæggelse af afbræk og oplevelser, der med garanti giver frisk luft og fornyet energi.

Med udgangspunkt i jeres specifikke ønsker eller idéer skræddersyer vi aktiviteter, der gør jeres besøg til en oplevelse, som vil blive husket.
I den rolige ende af spektret kunne det være en kaffepause eller picnic i det skønne landskab med udsigt til havet og tid til reflektion.
Til dem, der ønsker at blive udfordret, kan vi tilbyde et bredt udvalg af fysiske og endda ligefrem kunstneriske aktiviteter. 

 Med andre ord, så hjælper vi jer med glæde til at komme ud i landskaberne!

 

Til lands og til vands 

Med få minutters gang til strand og hav, så er det oplagt at gøre brug af disse naturligt forfriskende omgivelser. Vi kan tilrettelægge udfordrende samarbejdsaktiviteter på stranden såvel som i havet med eksempelvis surfkajak eller det populære mega SUP-board.

Langs kysten

Det storslåede landskab langs øst- såvel som vestkysten er en oplevelse i sig selv. At køre direkte ad stranden og følge, hvordan landskabet varierer og imponerer, gør kun indtrykket større. I kombination med team-building aktiviteter kan I med Range Rovers komme helt tæt på dansk natur i verdensklasse.

Som en "ægte" Skagensmaler

Det unikke lys og den imponerende natur langs strandene i Skagen har inspireret utallige kunstnere gennem tiden. Vi giver jer mulighed for at afprøve jeres talent - med kyndig vejledning naturligvis.

Gennem terrænet

Det kuperede terræn og varierede landskab indbyder til at blive udforsket. Vi er behjælpelige med leje af mountain bikes og al udstyr. Vi stiller ligeledes en lokalkendt instruktør til rådighed, der kan vise jer al det bedste, som området har at byde på.

Ud på havet

På den autentiske og velholdte fiskekutter ved navn OKE har I mulighed for at tage på havnerundfart eller eksempelvis en tur ud til Grenen. Der er også oplagt mulighed for at nyde en frokosten i havn eller at afholde en del af mødet til søs. >> Se mere om OKE

​Ønskes en unik, eksklusiv gastronomisk oplevelse, så tilbyder vi et sejlads og fisketur på OKE, hvor dagens fangst indgår i aftenens menu i vores gourmetrestaurant Okê. >> Se mere om Okê


 

Sikkerhed og fornøjelse i fokus

Alle vores fysiske aktiviteter faciliteres af
professionelle instruktører fra >> VestEvent.

Vi tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, events og
team-building tilrettelagt af professionelle, hvilket
sikrer jer et sjovt og spændende afbræk, der kan
give ny energi til samarbejdet.

Alle aktiviteter kan kombineres med vores mødepakker.
Hvad end jeres ønsker er, så står vi klar til at vejlede og
tilrettelægge aktiviteterne, så de passer optimalt ind i 
netop jeres program.



Tid til at genoplade

Hvad enten det er i forlængelse af et møde, event eller ligefrem en fysisk anstrengende aktivitet,
så har vi hos Ruths Hotel ideelle forhold og faciliteter til at komme ned i gear og nyde øjeblikket.

 

Wellness

I Ruths Wellness er der rig mulighed for både afslapning og opfriskning mellem alle mødeaktiviteterne. Behandlinger, sauna, dampbad og terapibassin er blot nogle af de faciliteter, som vi kan friste med.

Gastronomi

Ruths Brasserie såvel som vores gourmetrestaurant Okê leverer forkælelse af alle sanser. De udsøgte råvarer i kombination med tradition og nytænkning sikrer rig mulighed for ægte kulinariske oplevelser.

Gl. Skagen

En gåtur gennem Gl. Skagens hyggelige gader med de karakteristiske gule huse, eller langs stranden i det smukke i klitlandskab, kan nærmest med garanti bringe nye perspektiver til gode samtaler, idéer og strategier.



Følg årets gang i Gl. Skagen samt nyheder og arrangementer på Ruths Hotel.
>> Tilmeld dig vores nyhedsbrev