Teknisk chef - Ruths Hotel
Hos Ruths Hotel har vi en ambition om at levere kvalitet i alle aspekter, og det kræver et konstant fokus på at være på forkant. Vi søger nu en teknisk chef, der har ansvaret for vedligeholdelse af vores fysiske rammer og tekniske systemer. Der er tale om stor variation i arbejdsopgaver, og året rundt er der et højt ambitionsniveau og et højt tempo.
Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:
- Forfaldne håndværksopgaver
- Daglig kontrol med teknik og systemer (ventilation, swimmingpool m.m.)
- Energistyring (el, vand, varme, gas m.m.)
- Løbende vedligeholdelse og optimering af tekniske aspekter
- Udenomsarealer, alm. vedligehold
- Kommunikation med eksterne håndværkere m.m.
- Organisering af teknisk afdeling
Hvad vi forventer af dig
I denne helårsstilling tilbydes fleksible arbejdstider, hvor der tages udgangspunkt i, at akutte udfordringer kan opstå på alle tider af døgnet, alle ugens dage. Vores tekniske afdeling består af 3-4 medarbejdere, og i tæt samarbejde med dem og vores oldfrue er der løbende behov for at planlægge og prioritere arbejdsopgaverne. Evnen til at bevare overblikket er derfor af stor betydning, ikke mindst i pressede situationer og perioder. I tillæg er evnen til at være opsøgende på udfordringer og optimeringer væsentlig.
Dagligdagen byder i høj grad på vedligeholdelsesarbejde af vores faciliter. Dette inkluderer bl.a. fem værelses-bygninger, to restauranter med hver deres køkken, fire mødelokaler og en wellness-afdeling. Der er derfor behov for bred erfaring med diverse håndværksmæssige opgaver. I den sammenhæng forventes det, at du er klar på selv at tage fat, både i forhold til problemløsning og udbedring. I det daglige er der desuden løbende kommunikation med de enkelte afdelinger, så det er altafgørende at have en god dialog og et godt samarbejde med alle kollegaer.
Hvad du kan forvente af os
Ruths Hotel er en velrenommeret forretning med ordentlige arbejdsforhold og god omgangstone. Vi tilbyder et alsidigt job på en dynamisk og ekstraordinær arbejdsplads, hvor faglig stolthed altid er i fokus. Vi er et godt sammentømret team af både helårs- og sæsonansatte. Om sommeren kommer vi ofte over de 100 ansatte, om vinteren er vi omkring de 70. Vi arbejder effektivt sammen på tværs afdelinger, uanset fagområde.
Der er tale om en fuldtidsstilling, og løn aftales i henhold til kvalifikationer. Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Ansøgning
Samtaler afholdes løbende. Send din ansøgning til Job@ruths-hotel.dk. Ved spørgsmål eller behov for yderligere detaljer, så tag kontakt til adm. direktør Tom Boye på tlf. 8177 4874 eller via job@ruths-hotel.dk.
Send gerne en ansøgning allerede i dag!